i dag skal vi ikke dø er digte, som alle er skrevet under den nedlukning, der ramte danmark den 12. marts 2020 som følge af covid19-pandemien. det er digte om en samfundsmæssig og personlig krise, om menneskehed og menneskehud og en virkelighed, hvor der bogstaveligt talt kun er to meter mellem liv og død.
måske vil den her virus
al ventetiden
falde ud
som en blindtegning der — som det jo er med den slags —
viser sig at være
alt andet end blind
’í dag skal vi ikke dø’ er louise juhl dalsgaards 7. udgivelse. hun er født i 1973 og arbejder ved siden af sit forfatterskab som projektmedarbejder ved aarhus litteraturcenter og underviser i kreativ skrivning