Jeg fandt en slags modpol til Karen Blixen i Goethe. Hun identificerede sig med månen. Goethe er ikke selv solen, men er forbundet med solkraften, et andet større legeme i vores fælles univers. At udvikle og frigøre solkraften indebærer ikke nødvendigvis et brud med en moralsk orden – sådan som Karen Blixens månekraft gør – men åbner mulighed for en frigørelse inden for den moralske orden. Og det er jo det, som de gode højresidekræfter arbejder på. At frigøre de solkræfter, som er til stede i organismen. Man kan sige, at sol og måne hver på deres måde repræsenterer en kraft og en praksis, som er en virkeliggørelse af de potentialer, som ligger i det ubevidste. Det rejser spørgsmålet, på hvilken måde en frigørelse skal realiseres. Goethe blev min endelige hjælper, der fik mig fri igen fra et univers, hvor Karen Blixen tilbød mig en stilling som Endymion, som jeg ikke ville have