bookmate game
da
Books
Klaus Høeck

Password

Hvad digter han så om, Klaus Høeck, i denne digtsamling, Password? Jo, han digter om sin elskede, om sin have og ikke mindst roserne i den, om bønderne, som han mener tager livet af såvel fugle som vilde blomster og bier i omegnen, om whisky, om fuglene og rådyrene, om gamle venner, om sin påklædning fra inderst til yderst, om musik og billedkunst, om at tage brusebad om lørdagen, om at gå en tur i skoven, han går tit tur i skoven. Og så handler det som døden, døden, som selvfølgelig gerne må vente lidt, men som nok skal finde Klaus en dag — eller også finder han den, fx en dag, når han går tur langt inde i skoven.
Kort sagt: Password handler om alting, om alting i hele verden, og det hele kommer i en lind strøm, uforudsigeligt, uden logisk eller på anden måde prioriteret rækkefølge eller noget i den retning. Man kunne kalde det stream-of-consciousness i bunden form, og det er både lærerigt og underholdende og helt kolossalt livsbekræftende.
64 printed pages
Original publication
2021
Publication year
2021
Publisher
Gyldendal
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

Impressions

  • Anne Margrethe Maishared an impression3 years ago
    👍Worth reading

    Kan varmt anbefales,også hvis man ikke er vant til at læse digte👍

Quotes

  • Ulrikke Kalmeyer Bendtsonhas quoted4 years ago
    sent på min bane
    gennem livet befinder
    jeg mig eller ret
    tere har jeg valgt
    at fare vild i en skov
    som jeg elsker for
    di fejltagelsen
    er den eneste redning
    fra det digita
    le helvede men
    neskeheden er ved at
    gå til grunde i

    pletter af okker
    i den nyfaldne sne: the
    countryside in
    middecember – jeg
    trækker sorte striber hen
    over sceneri
    et (a la hornung)
    for at markere min til
    stedeværelse
    (skrevet på endnu
    en af mine forældres
    mange dødsdage)

    og jeg så laza
    rus rejse sig fra skærmen
    pakket ind i lag
    ner og klude med
    øjne af sten eller mø
    trikker jeg så ham
    rejse sig under
    en sort stjerne af vinter
    og fornægtelse
    længe leve da
    vid bowie i vore
    ører og hjerter

    jeg blev ærlig talt
    bevæget da jeg erfa
    rede at en yng
    re kvindelig dig
    ter sov med mine sorte
    sonetter under
    hovedpuden – så
    havde jeg ikke mistet
    mine drømme – de
    var blot blevet en
    andens – de var blevet til
    dreams come through

    min indre beo
    stær gentager alt hvad jeg
    siger hvorpå jeg
    gentager hvad den
    siger i et mærkeligt
    ekkorum af ly
    de – men her på det
    sidste er den begyndt at
    skratte interna
    tionale som jeg
    så gentager – jeg er godt
    nok stolt af den fugl

    I only ask of
    god in his blue heaven
    on the throne of
    cellophane that
    he will save me from the
    nordic noir and
    that he will forgive
    me for my many words and
    poems all my shit
    I only ask of
    god that he will bear with me
    in the longest night

    jeg søgte ud til
    den gamle adresse for
    at inspicere
    fortiden hvor jeg
    havde lidt så meget – jeg
    kunne knap finde
    stedet men det måt
    te være her i nummer
    21 hvor jeg ingen
    ting kunne genken
    de og alt var forandret
    eller kun jeg selv

    jeg troede ik
    ke mine egne øjne
    da jeg læste at
    guantanamo
    basen alligevel ik
    ke skal nedlægges
    jeg måtte tro om
    igen hvilket er nonsens
    (quia absurdum)
    jeg lader outlan
    dish få de sidste toner
    gu – an – ta – na – mo

    tirsdagsritual
    rå æggeblomme solæg
    skidenæg påske
    æg spejlæg blødkogt
    æg røræg smilende æg
    eggs benedict eggs
    florentine co
    lumbusæg fabergéæg
    chokoladeæg
    hvad skal det være
    vælg dit yndlingsæg på den
    ne hvide tirsdag

    I got this message
    from major tom: I’m happy
    hope you’re happy too
    ashes to ashes
    funk to funky – but it is
    not nice to be
    immortal out he
    re in cyberspace play
    ing all the time
    or in there in
    a poem among letters
    and stars of paper

    jeg ved ikke rig
    tig hvorfor maréchal da
    voust rosen gik ud
    men jeg tror at jeg
    gødskede den for meget
    med nitrophoska
    og hestepærer
    ligesom hvis man fylder
    for megen poe
    si i en sonet

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)