Sort kaffe og hvide sokker

Thomas Bay:

”I dag er Google Maps et meget vigtigt hjælpemiddel for mange hold. De kan jo tjekke ruten uden at køre den igen- nem, hvilket ikke altid er muligt under et etapeløb, hvor målbyen kan ligge 200 kilometer down the road. Så ser de ruten igennem med afslutning, spurter, rund- kørsler og sving og det hele. Før i tiden var vi afhængige af det kort, vi havde i baglommen eller klistret fast på frem- pinden, der angav stigninger og indlagte spurter.”

Jeg kan ikke holde ud at træne
med folk, der har beskidte cykler.”
BRIAN HOLM

opbyg noget selvtillid ved at lægge dig sammen med en rytter, der ved, hvad han laver – følg hans bane, følg hans bremsemønster og så videre.”

seriøsitet. Og hver gang du falder i, så er det minus.”

Rolf Sørensen

”Kør noget banecykling om vinteren. Du får flair for at cykle, du får antrit, og du får trænet dit tråd. Det er god vintertræning.”

Jørgen V. Pedersen

”I 1977, da jeg som junior blev A-rytter sidst på året, sagde Bananen lettere høj- tideligt til mig, at nu skulle jeg lære at køre stærkt, også når jeg var træt. Det råd har jeg husket på mange gange.”

Jesper Worre

”Lyt til kroppen. Hvis du står op og ikke har det så godt, så er det måske ikke i dag, du skal køre 230 kilometer. Selvføl- gelig kan det betale sig på lang sigt at gå til den. Men giver du den fuldt skrald, når du kan mærke, at noget er på vej i kroppen, risikerer du at lægge dig syg en uge uden at kunne træne.”

Jørgen Marcussen

”Hver eneste dag skal du putte noget i bogen, der gør dig bedre: træning, søvn, mad,

6 G O D E R Å D
T I L TA L E N T E T

”Du er nødt til at være egoistisk og se- riøs. Det er et must at tage ud at træne, selv om det er dårligt vejr.”

Brian Holm:

”Vi lærte også at ligge med benene opad, når vi kom hjem fra træning. ’Gå hjem og lig med benene opad’. Jeg tror stadig, rytterne gør det. Man ligger med bene- ne på hovedpuden omvendt i sengen, så blodet løber væk fra benene, og man re- stituerer. Jeg ved ikke, om det fungerer, men hvis det fungerer oppe i hjernen, fungerer det vel.”

Rolf Sørensen:

”Når jeg var spidsbelastet og begyndte at træde ottekantet, så prøvede jeg helt be- vidst at få det til at se flot og elegant ud. At være lidt nonchalant. Jeg satsede på, at de andre tænkte: ’Det var satans!’ Typisk tog jeg dunken op, drak og sad og holdt den på styret, som om det var a piece of cake. I 100 eller 200 meter kørte jeg så- dan, mens de andre brugte både arme og ben for at følge med. Det gjorde jeg helt bevidst

”I landevejscykling kan det jo gøre afsindig ondt på et tidspunkt, når der mangler fem timer, og det kan være svært at overskue. Jeg prøvede at blive gode venner med den tilstand. Når man oplever noget, der gør så ondt, så er det noget, man vil slippe af med. Jeg vendte det om: Det er jo, fordi jeg kan håndtere den her smerte, at jeg er her, hvor jeg drømmer om at være.”

KAPITEL 8

SMERTEN:
I morgen bliver det bedre

Når det gør mest ondt, træder de største cykelryttere i karakter. En stærk psyke, små mentale tricks eller modstanderens forpinte ansigt kan ofte hjælpe med til at håndtere smerten.