Jeg kunne sidde og meditere over hvad som helst. Jeg følte mig mentalt afslappet. I modsætning til derhjemme sled vi her til vi blev trætte i arme og ben, og så brugte vi et udhvilet hoved til at hygge os med klare tanker. Tei og jeg går på jagt og fisker, plukker bær, strejfer om i skoven, klatrer på bjerget og svømmer: alt sammen for at skaffe maden, tænkte jeg. I vores arbejde gør vi det samme som andre gør i ferierne. Derhjemme sidder de ved en skrivemaskine, står i en butik eller arbejder med skruetrækker i elleve en halv måned af tolv for at få to uger til deres private fornøjelse. Så farer de fra deres store huse ud til en lille hytte eller et telt. Til en hvilken som helst plads i solen. Til et sted hvor de kan gå på jagt eller fiske, plukke bær, strejfe om i skoven, klatre i bjergene og svømme. Det primitive menneskes arbejde er blevet det moderne menneskes fritid. Selv frisk luft og sol er en luksus for det moderne menneske, tænkte jeg. Vi låser os inde med elektriske støvsugere og elektriske pærer og slider indendørs for at tjene nok til at betale elektricitetsregningen og vore to uger i solen.