robotklyngen i Odense. Andre er mere bredspektrede økonomiske kraftcentre som Silicon Valley (for techstartups), City of London (finans), Singapore (finans, biotech med mere), Shanghai (software og hardware), Centralschweiz (finans, software, råvarehandel, biotech med mere), Dubai (alt muligt) osv.
I mange tilfælde udvikles der i et sådant kraftcenter det, man i USA kalder the triple helix, som er en treenighed, hvor offentlige organisationer, uddannelse og private virksomheder alle trækker i samme erhvervsmæssige retning. Efter min mening er det dog mere end en triple helix, der skal til for at skabe magien, nemlig kombination af 1) erhvervsrelevante uddannelser, 2) gode lovgivnings- og skattemæssige rammebetingelser, 3) internationale virksomheders forsknings- og udviklingscentre, 3) gode iværksætterfaciliteter, 4) venture investorer, 5) let adgang til gode lufthavne samt 6) mulighed for attraktiv livsstil. Det interessante er imidlertid, at der som nævnt let opstår stærke netværkseffekter omkring et sådant center. Folk drager først til dem på grund af gode rammebetingelser omfattende de seks ovennævnte faktorer, men senere også fordi de byder på enorm talentmasse og mange ligesindede, man vil trives godt med. Succes avler altså succes:
42
-