Angsten var deres andet hjem. Fabrikken, bodegaen, butikker og boligkvarterer holdt øje med dem. Og det samme gjorde banegårdshallerne og togrejserne med hvede-, solsikke- og majsmarker. Og sporvognene, sygehusene, kirkegårdene. Væggene og lofterne og den åbne himmel. Og hvis det alligevel skete, som det ofte gjorde, at drukkenskaben blev uagtsom på steder fulde af løgn, så var det snarere væggenes og lofternes og den åbne himmels skyld, end det var en bevidst hensigt i et menneskes hjerne.