Før mobiltelefoner, før computere og før fjernsyn – dengang en besked skulle fragtes med hest eller brevdue – da blev elektromagnetismen opdaget og elektriciteten tæmmet. Telegrafen og telefonen blev opfundet, og mennesker fik nemmere ved at udveksle informationer. Men kun hvis deres apparater var forbundet med en ledning.
To drenge – en italiener og en dansker – begyndte at eksperimentere. Guglielmo Marconi udforskede muligheden for trådløs telegrafi mod sin faders vilje. Valdemar Poulsen skræmte både familie og naboer med sine forsøg med gnister, gasser og eksplosioner.
Poulsen og Marconi udviklede hver deres radiosender: Buesenderen og gnistsenderen. Skibe til havs var ikke længere så ensomme. De kunne ved hjælp af deres skibsradio modtage nyheder fra land, og de kunne sende nødsignaler, hvis de havde behov for hjælp. Det reddede flere hundrede menneskeliv ved Titanics forlis.
Første verdenskrig brød ud. Styrkeforholdet kunne afgøres til søs. På de britiske krigsskibe brugte man Marconis gnistsendere. På de tyske krigsskibe anvendte man de teknologisk overlegne buesendere. To unge drenges eksperimenter var blevet storpolitik.
BUEN OG GNISTEN er en autentisk, underholdende og dramatisk beretning om udviklingen af radioteknologien i perioden 1820 til 1920 og dens samspil med verdensudviklingen.
Bogen er rigt illustreret.