Macbeth:
Hun skulle være død en anden gang;
så blev der måske tid til den slags ord. –
”I morgen” og ”i morgen” og ”i morgen”,
det slæber sig så trægt fra dag til dag,
til sidste stavelse i tidens bog;
og hvert ”i går” har kun lyst narre vej
til dødens støv. Ud, ud, du sølle lys!
Vort liv er kun en skygge, kun en flakke,
en stakkels komediant, der hidsigt skridter
sin stund på scenen af og så blir tavs,
et eventyr, fortalt os af en dåre
med larm og bulder, fyldt af raseri,
og det betyder intet