Pas i mere teknisk forstand også på intetsigende fællesnævnere for mangfoldige og komplekse problemer. Selvfølgelig spiller magt en rolle i historien, og det samme gør økonomiske forhold. Det kan bare også hævdes om jalousi, kærlighed, sult, sex, samarbejde, åbenbaringer, vrede, afsky, sorg, angst, religion, medfølelse, sygdom, teknologi, had og tilfældigheder – der i ingen af tilfældene kan reduceres endegyldigt til noget andet. Tiltrækningen ved at gøre det er imidlertid indlysende nok: forenkling, nemhed og en illusion om at beherske noget (hvad der navnlig på kort sig kan have enormt nyttige psykologiske og sociale følger) – og lad os så heller ikke glemme den tilbagevendende opdagelse af en eller flere skurke, som ideologen kan tillægge skjulte motiver.