Med fremkomsten af retsstaten og indførelsen af demokratiet i 1849 fik kvindebevægelsen potentiale til at realisere kvindens ligestilling i samfundet. Målet for kvindebevægelsen var i slutningen af 1800-tallet hovedsageligt at opnå de samme rettigheder, som mændene havde fået med indførelsen af grundloven, altså medbestemmelse og valgret. «Bidrag til den danske kvindebevægelses historie 1870–1900» fra 1977 er en videnskabelig afhandling om kvindebevægelsens opståen og udvikling. I bogen skildres kvindebevægelsens udvikling i forhold til det borgerlige samfunds udvikling og tidens øvrige politiske strømninger.
Lis Højgaard (f. 1946) er uddannet mag.art. i kultursociologi i 1976 og er lektor emeritus ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Højgaards primære forskningsområder er kønsteori, køn og arbejdspladskultur, køn og løndannelse, køn og ledelse og balancen mellem familieliv og arbejdsliv. Hun har desuden været ansat i Ligestillingsrådet og været medlem af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og Prisbestyrelsen for Kvindeforskningsprisen Kraka.