Søstrene Mabel og Irene Lorrimer er ikke opdraget til at arbejde, og det kan alle åbenbart se på dem. Helt fra de var små, har det fået at vide, at det vigtigste var, at de så godt ud, var behageligt selskab og havde pæne og rene negle. Men nu, hvor familiens økonomi er slået fejl, må de to unge kvinder forsøge at skaffe arbejde på lige fod med andre kvinder, og det viser sig at være overordentligt svært.
Effie Adelaide Rowlands (1859–1936) var en britisk forfatter, der skrev over 250 kærlighedsromaner og -noveller i løbet af sin 50 år lange karriere. Mange af Effie Adelaide Rowlands’ bøger udkom i aviser og blade, og andre blev udgivet i bogform. Bøgerne er oversat til mange forskellige sprog og udkommet i store dele af verden.