u altså til Jorvik. Altid den nye pige i klassen, aldrig helt hjemme. Aldrig rigtig en del af vennegruppen. Besværet ved alt det nye, der skal læres: navnene, alle de uudtalte koder og regler. Nogle gange føler hun sig hjemløs. Rodløs. I nogle år var hestene hendes hjem. Siden ulykken har musikken overtaget pladsen som hendes eneste rigtige hjem. Hun synger altid, selv når hun ikke er bevidst om det. Måske især der.