Selveste Gyldendal

ngeborg Andersens tredivere, fyrrere og ind i halvtredserne skrev forfattere ligetil og realistisk fra landsbyen, fiskerlejet, fabrikken, slummen, kontoret, børnehjemmet, flipproletariatet. Alle var dækket ind, alle kunne være med. De gamle vendte sig udad, de nye indad. I første omgang mod arvesynd, skyld, ansvar og kunstens væsen. Mens realismen faldt i miskredit105, fik Kunsten med stort k en næ

Strandlyst ved Øresund, med privatchauffører og husholdersker, kvinder og fri bar. Gulvv