Vi er fem

Magen til havde Tormod aldrig hørt, eller jo. Når han tænkte efter, lød skriget præcis som Axl Roses skingrende, trange, 12 sekunder lange hvin midt i Slash’ heftige guitarsolo nummer to, efter taktskiftet, i efterspillet (cirka 7:24) på November Rain, for den som husker det.

For havde Tormod ikke et kort i ærmet?

Der kom drengen på ti hjem fra fodbold.

Lisbeth havde helt glemt gamle Paulines pragthår der, som sagt, stadig tronede på skænken, om end skænken nu var flyttet op i loftsstuen eftersom Lisbeths mor, Paulines niece (som Pauline aldrig mødte), syntes parykken var lidt uhyggelig, eller »ækel«, som hun sagde, og derfor havde hun anbragt løshåret ude af syne da hun overtog gården, men nu kom Lisbeth altså i tanke om håret og lancerede idéen.

Og Tormod, som havde et svagt punkt når det gjaldt datteren, kan man roligt sige, han sagde, okay da, et lille stykke.

I to år, mindst, havde hun haft en dagdrøm der lignede oplægget til Don Siegels klassiker Invasion of the Body Snatchers.

Billederne var realistiske og imponerende detaljerede, samtidig med at miljøet og figurerne var helt overdrevne – en hæsblæsende blanding af krigsdokumentar, anime, spaghettiwestern og WoW med islæt af en gennemført, Blade Runner-lignende sci-fi-æstetik, med neonlys og dystopisk støvregn over tilsmudsede bygninger fra nutiden, som var bygget over en brutalistisk arkitektur igen placeret over tunge modernistiske bygninger, og helt nederst noget der lignede klassiske centraleuropæiske ejendomme, altså en lagkage af arkitektur, med andre ord et virvar i Tormods øjne.

Mens Tormod fugtede en klud som han lagde rundt om Alfs hånd, og over den et lag af isklumper og plastfolie for at køle skaden ned – denne bylt bad han Alf presse ned mellem lårene så den dækkede de røde pletter der – hørte han hvordan Siv og Anita slap snakken løs.

Alle var stolte af samlingen, der var grise, køer, får og geder, en giraf, tigre, mus, to lækatte, en hare og sikkert 12-14 versioner af Snusken.

Lad der stå et hus i Råset, en lille by, en bygd, små tre timer nord