Lisbeth havde helt glemt gamle Paulines pragthår der, som sagt, stadig tronede på skænken, om end skænken nu var flyttet op i loftsstuen eftersom Lisbeths mor, Paulines niece (som Pauline aldrig mødte), syntes parykken var lidt uhyggelig, eller »ækel«, som hun sagde, og derfor havde hun anbragt løshåret ude af syne da hun overtog gården, men nu kom Lisbeth altså i tanke om håret og lancerede idéen.