Edith Rode fortæller brudstykker af barneliv i midten af det 20. århundrede. Fattige børn såvel som rige, små og store, stakkels og heldige børn, alle har en flygtig plads i hendes puslespil af børneskæbner …
Edith Rode (1879–1956) var en dansk forfatter, digter, journalist og brevkasseredaktør. Hun debuterede i 1901 med romanen “Misse Wichman”, som forsvarede kvinders ret til seksualitet, et emne hun også tog op i sine senere værker. Edith Rodes forfatterskab spænder over digte, noveller, erindringer, romaner, filmmanuskripter, rejseskildringer, biografier, kogebøger samt det store opslagsværk “Den gyldne bog om danske kvinder”, som hun var hovedredaktør på. Edith Rode beskæftigede sig gennem hele sit forfatterskab med kvinders rettigheder og udgav flere biografier om kendte danske kvinder.