”Kama Sutra” er en gammel hinduistisk tekst, der omhandler seksuel adfærd og nydelse. Set med vestlige øjne opfattes ”Kama Sutra” af mange i dag som en slags sexmanual, men den er meget mere end det; ”Kama Sutra” er en guide til det gode liv, og udover den meget kendte beskrivelse af samlejestillinger kommer teksten også ind på kærlighedens natur, ægteskabet, familielivet og meget andet, der har forbindelse til nydelsen.