Kort før Anden Verdenskrig brød ud i 1939, lagde Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed sammen med Danske Kvinders Nationalråd pres på regeringen for at få unge jøder fra Tyskland og Mellemeuropa til Danmark og Sverige. Her skulle de få sig en landbrugsuddannelse, så de kunne hjælpe med til at opbygge den kommende stat Israel.
Da Tyskland besatte Danmark i 1940, risikerede den menneskekærlige og noble ordning at ende med død og lidelse for de jøder, man havde forsøgt at hjælpe. I 1943 satte nazisterne jagten ind på alle jøder i Danmark. Anders Enevig fortæller her historien om de unge jøders ankomst og modtagelse i Danmark i slutningen af 1930‘erne og deres flugt i 1943, der i mange tilfælde var livsfarlig for både flygtningen selv og de modige danskere, der hjalp dem med at komme sikkert til Sverige og England.
Vi følger særligt tre drenge, der følges til Danmark, men hvis skæbner bliver vidt forskellige, da hele projektet kører af sporet.
Anders Enevig (f. 1923–2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.
