“Forestil dig, at dine tanker er en person inde i dit hoved, som hele tiden forsøger at prikke til din opmærksomhed. Den her person, vi kan kalde den for Ego, gør alt for, at du skal høre på, hvor synd det er for hende, eller hvor mange ting og sager hun har brug for. En rigtig martyr, det er, hvad hun er. Du er sikkert så vant til at høre hende sniksnakke deroppe, at du ikke engang reflekterer over, at du kan slukke for snakken, at Egoet ikke er dig, men kun en flok ubevidste tanker, du har.”
Han standsede op og spurgte, om hun var med, så fortsatte han:
“Forestil dig en smuk morgen. Du vågner, strækker dig, føler dig herligt udsovet og tilfreds. Ego bliver knotten over, at du ignorerer hende, og får dig til at begynde at tænke på et eller andet problem på arbejdet, en ulykkelig kærlighedshistorie eller hvad det nu kan være. Og så går dramaet i gang i dit hoved. Det som kunne have været en skøn dag udvikler sig måske til et endeløst grubleri, selv om alle ydre omstændigheder er præcis, som de var, sekundet før tankerne gik i gang. I stedet for at være tilfreds er du nu trukket ind i Egos drama. Forstår du, hvad jeg prøver at sige?”
“Måske,” sagde hun hæst.
“For de fleste lykkes det aldrig at forstå, at de kan vælge deres tanker. At du overhovedet overvejer, om det er muligt, er en stor ting.” Han holdt sin mobiltelefon og ledning med små øretelefoner op. “Må jeg spille et stykke musik for dig?”
“Selvfølgelig, hvorfor ikke?”
“Du skal rette hele din opmærksomhed mod virkelig at lytte til det, som jeg spiller. Dukker der tanker op, så lad dem flyve forbi, som om du slipper en ballon og ser den flyve op i luften. Tror du, at du kan det?”
Emma nikkede og lagde sig i græsset med høretelefonerne i hånden.
“Husk, at du ikke behøver have nogen holdning til det, du vil høre, du skal bare lytte helhjertet.”