«Det bliver mærkeligt at være der igen," sagde Renée. Hun havde ikke været i Østberlin, siden ret kort efter at muren var faldet — om sommeren, hvor folk stadig råbte sætninger til hinanden som ’der er åbent, alt er åbent,’ når de krydsede de gamle kontrolposter. Allerede dengang havde hun også hørt ubehagelige ting — mest i Vestberlin, måtte hun indrømme — men det var også, fordi ingen dengang kendte østtyskerne overhovedet — så hun vidste egentlig ikke, hvad de havde sagt. I hvert fald havde hun ført flere i vest sige, at dem derovre fra, ’die Ossis’, bare ville have og have, og at man hellere skulle tage at bygge den mur op igen hurtigst muligt, inden — ja, inden hvad?"
Journalisten Renée skal til Østberlin sammen med Carsten, som er fotograf. Der er kun gået fem år, siden muren faldt, og alligevel er der allerede kommet spændinger mellem øst og vest igen. Turen til Østberlin byder på mere end en spændende reportage for Renée. Hun indleder nemlig også et forhold til en ung kvinde…
Pernille Tønnesen (f 1956) er en dansk digter, forfatter og underviser. Hun debuterede som forfatter i 1970 med digtsamlingen “Snepolka”, og i 1974 udkom hendes første roman, «Vineta — byen fra havet”. Pernille Tønnesen er uddannet i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og har i en årrække undervist på Borup Højskole i litteratur— og skrivefag. Som digter har hun blandt andet arbejdet sammen med Kirsten Thorup, Marianne Larsen og Søren Ulrik Thomsen.