vedkommende. Men det er mere end det. Ægte empati handler om, at man i kroppen kan føle andre menneskers følelser, så man ikke kun oplever det i sin hjerne, men også i kroppen, der vibrerer som en stemmegaffel, når den mærker en anden persons tristhed eller lidelser, som for eksempel når man græder til en begravelse for en, man aldrig har mødt, eller fysisk kan mærke sult, når man ser et sultende barn, og bliver svimmel, når man ser på en akrobat. Og så videre.”
Sebastian kiggede på Faye for at se, om det var noget, som interesserede hende. “Fortsæt bare,” sagde hun.
“Okay. Nå men, hvis vi fører tanken til ende, bliver empati noget uhåndgribeligt, en tilstand, som er umulig at opnå, eftersom vi er adskilte jeger, vi er individer, så vi kan aldrig rigtigt blive til en anden person, og det er det store problem i forhold til empati: Vi kan prøve at forstå den, men ikke