Enkefrue Hilmar græder stadig tunge tårer over sin ældste søn, Jørgen, der stak af til Amerika, fordi de ikke kunne enes. Nu klamrer hun sig til de to drenge, hun endnu har hos sig.
Hun har været præsteenke i mange år og har viet hele sit liv til at tage sig af sine tre sønner og sørge for, at de får sig en god stilling og en passende plads i livet. Da hendes yngste søn, der er hendes øjesten, erklærer, at han er blevet forlovet med Iris Højer, gør hun alt, hvad hun kan, for at være glad på hans vegne. Selv har hun imidlertid sin tvivl om Iris, og hvorvidt hun er den rette for hendes søn. Tør hun betro ham sin tvivl, eller risikerer hun også at skubbe ham fra sig?
“Iris” er en hjertevarm roman om kærligheden mellem to unge mennesker og om en mors evige hengivenhed over for sine børn. Bogen udkom første gang i 1907.
Johanne Schjørring (1836–1910) var en dansk forfatter og digter, der udgav en lang række digte i bogform såvel som i tidsskrifter samt et væld af romaner. Hendes bøger opnåede stor popularitet, og mange af dem er oversat til flere sprog. Hendes første roman “Havets Datter” fra 1875 er karakteristisk for forfatterskabet.
Schjørring blev medlem af Dansk Kvindesamfund, og hun redigerede sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Laura Kieler et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år. Johanne Schjørring var blandt de ti kvindelige forfattere, der som de første kom på finansloven i 1883.
