Niels Bøgh Andersen blev født i 1908. Han var ganske lille, da hans familie flyttede fra Møgeltønder og nogle få hundrede meter over den dansk-tyske grænse til landsbyen Aventoft. For børnene betød det ikke meget, om man kaldte sig tysk eller dansk, men i takt med at Niels Bøgh Andersen blev ældre, og nazismen lagde sin klamme hånd på Tysklands borgere, blev man pludselig meget opmærksom på, hvilket land man selv og de andre følte sig en del af.
Niels Bøgh Andersens erindringer går helt tilbage til hans tidligste minder og op til 1939, hvor Anden Verdenskrig brød løs. Bogen giver et unikt indblik i de små konflikter i de lukkede landsbysamfund, der på mange måder afspejlede det storpolitiske spil i Europa i mellemkrigstiden.
Niels Bøgh Andersen (1908–1991) var en dansk lærer og forfatter, der i en årrække var forstander for Jaruplund Højskole. Han voksede op i Sydslesvig og blev derfor indkaldt til den tyske hær under Anden Verdenskrig. Krigen førte Niels Bøgh Andersen til både Frankrig og østfronten, og i 1944 blev han taget som krigsfange. I 1981 udgav Niels Bøgh Andersen erindringsbogen “Krigsdagbog”, hvori han fortæller om sine oplevelser under Anden Verdenskrig og den store foragt for krig og rustningsindustri, der blev hans vigtigste udbytte af krigen.