Der farer en strøm af lys gennem mit bryst, og jeg hører, at jeg giver et lille råb fra mig, en meningsløs lyd af glæde: Brevet var fra redaktøren, min føljeton var blevet antaget, var gået direkte til sætteriet med det samme! „Nogle små forandringer ... rettet et par skrivefejl ... talentfuldt lavet ... trykkes i morgen ... ti kroner.“
Jeg lo og græd, brød ud i løb og rendte hen ad gaden, stoppede op og slog mig på knæet, bandede og svovlede hen i vejret ad ingenting. Og tiden gik.