Denne antologi samler en række kritiske analyser ud fra ønsket om at fremme en kritisk bevidsthed om og fælles diskussion af selvrealisering som vore dages universalværdi.
Selvrealisering, personlig udvikling og selvudvikling er nøgleord, der er kommet til at spille en vigtig rolle for det vestlige menneskes forståelse af sig selv. Fra at have været et tema, der kun optog en lille gruppe mennesker i den vestlige kultur, er selvudviklingstrenden blevet en omfattende og varieret folkelig bevægelse.
I dag er det en selvfølge, at centrale livsområder ses gennem disse begrebers optik, og selvrealisering og ‘selvudvikling’ har for de fleste en entydigt positiv klang. Der har dog gennem de seneste år også været en stadig stigende kritik af selvudviklingstankegangen inden for forskellige sociale arenaer: Den skjuler magtrelationer på arbejdspladsen, fører til ansvarsforflygtigelse over for børn i skolerne, reducerer vores ægtefæller til midler i vores personlige udvikling og fjerner politisk incitament og socialt medansvar ved at maskere sociale problemer som personlige problemer.
Bogen henvender sig til dem, der arbejder inden for den pædagogiske verden, og til dem, der arbejder med arbejdslivets problemer — og alle dem, der har selvrealisering inde på livet i en eller anden form.
Bogens bidragydere er • Kirsten Marie Bovbjerg
• Svend Brinkmann
• Cecilie Eriksen
• Birgitte Graakjær Hjort
• Simon Laumann Jørgensen
• Carsten Rene Jørgensen
• Klaus Nielsen
• Karen Lisa Goldschmidt Salamon
• Tone Saugsted
• Nina Østby Sæther
• Jan Tønnesvang
👍Worth reading💀Spooky💡Learnt A Lot🎯Worthwhile🚀Unputdownable
Siden selvudviklingsbølgen for alvor begyndte at rulle ind over os i 1960-erne og ‘70’erne, er det blevet en almindeligt udbredt opfattelse, at mennesket har en medfødt indre kerne, som vi bør finde ind til og udvikle. Hvis vi gør det, vil vi blive autentiske, lykkelige og gode mennesker, som bl.a. vil bidrage til konfliktløsning, udbredelsen af en bæredygtig levevis samt mindskelsen af psykisk og fysisk sygdom.
