ansigt, mens hun fortalte hvad der var passeret mellem hende, Jacob, Cappel og Lillie Rogers. Og at hun ikke havde det så godt mere, især ikke om morgenen, hun kastede meget op og havde ondt de særeste steder i kroppen og spiste mærkelige grøntsager, som hun aldrig før havde brudt sig om.
– Det behøver jo ikke at være nogen ulykke, sagde hendes mor, – han er ikke som Eigtved. Han vil tage sig godt af sit barn, og ungen vil fødes fri. Han har ikke avlet ungen på en slave. Hun vil få hans navn. Hvis han da ikke afslører sig som en stor