Det skulle have været en stor dag for den seksårige Joachim, da han for første gang — alene — fik lov til at gå de 400 meter igennem det fredelige villakvarter, hvor han boede med sin familie, for at gå til bageren og på egen hånd købe morgenbrød. Men noget gik grueligt galt, og der skulle gå flere år, før familien fik vished om, hvad der var sket med den lille dreng …
Jes Dorph-Petersen (f. 1959) er en dansk journalist og forfatter. Dorph er muligvis mest kendt for sit arbejde som studievært på henholdsvis TV 2 og Viasat, men han har også forfattet flere bøger. Blandt andet har han udgivet bøgerne “Opklaret 1” og “Opklaret 2” om danske kriminalsager i samarbejde med Niels Brinch.
Niels Brinch (f. 1956) er en dansk journalist og forfatter, der er mest kendt for sin værtsrolle på TV 2-programmet Station 2, hvor han arbejdede i mere end to årtier. Han har yderligere arbejdet som reporter for Udlandsredaktionen på TV 2 og dækkede fra 1991–2009 som korrespondent krige og konflikter rundt omkring i verden.