Bien er fremfor alt, og i endnu højere Grad end Myren et Selskabsvæsen. Den kan kun leve i Masse. Naar den forlader Kuben, som er saa overfyldt, at den ligefrem maa stange sig Vej gennem de levende Mure, der indeslutter den, forlader den sit egentlige Element. Den kaster sig for et Øjeblik ud i Rummet, der er fyldt af Blomster, ligesom Svømmeren dykker ned i Havet, der er fyldt af Perler, men vil den opretholde Livet, maa den med regelmæssige Mellemrum vende tilbage og indaande Mængden, som Svømmeren vender tilbage for at indaande Luften. Isolerer man den, dør den efter nogle Dages Forløb, selv under den gunstigste Temperatur, og selv om den har Levnedsmidler i Overflod, dør ikke af Kulde eller Sult, men af Ensomhed