da
Books
Kristian Bang Foss

Manden der bar solen

  • Søren Nissenhas quoted9 months ago
    Mange af slægterne havde valgt at blive på sletten, da gravhøjen skulle bygges, og der ikke var nogen grund til at tage hjem.
  • Søren Nissenhas quoted9 months ago
    Drengen sugede brystmælk i sig, mens dagene endte i langstrakte solnedgange, hvor lyset aldrig forsvandt længere væk, end at himmelhavet stadig ulmede, en til vanvid langstrakt skumring, der gik direkte over i dæmring og gry, en mørkeløs tid, hvor løvet mistede sine lysegrønne toner, mens fuglesangen aftog i middagsheden, og insekterne herskede med en massiv, sitrende murren, der steg op fra bevoksningen overalt.
  • Søren Nissenhas quoted10 months ago
    Da sneen lagde sig over markerne og på gravhøjene, lagde man alt pelsværket ud med hårene nedad og stampede sneen godt ind i det og bankede den ud igen, så det blev rent og duftede friskt.
  • Søren Nissenhas quoted10 months ago
    Han havde været dybt i en urolig drøm, men var lysvågen nu, og en del af ham håbede på at finde fjender i den gamle hal, som han kunne kaste sig over, men i stedet stod faren midt i den mørke og tomme hal, midt i et rod af væltede kar og potter, afgnavede ben, beskidte skåle og henkastet tøj.
  • Søren Nissenhas quoted10 months ago
    Da tækkerne var færdige, stod taget sjældent skarpt, overfladen var enorm, og når efterårssolen skinnede, funklede det gyldent, så man kunne se det på lang afstand.
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)