Den dramatiske historie om Peter Andreas Heiberg (1758–1841) og Thomasine Gyllembourgs (1773–1856) ægteskab og skilsmisse baseret på breve, indsamlet og udvalgt af deres svigerdatter Johanne Luise Heiberg.
Tiden er årene før og efter år 1800. Peter Andreas Heiberg er en polemisk herre, der gennem satiriske skuespil og smædeskrifter kritiserer landets magthavere. Thomasine er Peter Andreas' unge elev, og hun er blot 16 år, da de bliver gift. Thomasine er en lidenskabelig kvinde, der higer efter kærlighed. Men Peter Andreas er ikke nær så interesseret i sin ægtefælle som i sine politiske mærkesager. I 1799 bliver Peter Andreas landsforvist og to år senere rammes han af en ny skandale. Thomasine vil skilles. Dette vækker et ramaskrig i samtiden, og Peter Andreas får gennemtrumfet af parrets fælles barn, den senere direktør for Det Kgl. Teater Johan Ludvig Heiberg, bliver adskilt fra sin mor. De to finder dog sammen igen efter farens død.
Dette er ikke bare historie om to viljestærke personligheder og et ægteskab, der går i stykker, det er også historien om et Danmark, der bevæger sig fra oplysningstid til romantik.
Johanne Luise Heiberg (1812–1890) var en dansk skuespillerinde, dramatiker og forfatter. Hun voksede op under fattige kår i datidens København, men formåede at stige til tops i den danske kulturelite og var fra 1826 — 64 den mest benyttede skuespillerinde på Det Kgl. Teater. Siden arbejde hun som sceneinstruktør og skribent. Særligt produktionen af breve har fundet deres vej til eftertiden.
Johanne Luise Heiberg var en feteret skuespillerinde og nogle af romantikkens største forfattere og digtere skrev stykker med henblik på hende i hovedrollen. Blandt andet kan nævnes Johan Ludvig Heiberg, Adam Oehlenschläger, H. C. Anders og Henrik Hertz. Men Johanne Luise Heiberg gik ikke af vejen for selv at skrive en række vaudeviller og lystspil, der blev voldsomt populære hos publikum.