Aldrig glemt

standardformuleringer – for mig er det lige så uigennemtrængeligt som en træklods. Der

Jeg fortæller ham ikke, hvor ondt det gør at se ham vælte ned fra sin piedestal.

t.
Jeg plejede at ønske alt det bedste i verden for Julie. Nu ønsker jeg mig bare noget at begrave.

Jeg holder kæft. Hans ansigt ser

Så jeg venter tålmodigt, og efter et øjeblik fortsætter hun, mens hun ser på mig på en mærkelig måde, som jeg ikke rigtig kan tolke.

får bagagebåndets skramlen til at lyde endnu højere. Til sidst slår Janes rullekuffert en kolbøtte ned ad slisken og lander med et bump på båndet foran