Vinden piskede vandet frem i øjnene, men Mira sporede hesten yderligere og lænede sig frem over den bølgende man. »Kom så, Yakwa, vi kan sagtens ride fra ham!«
Gråskimlen rettede igen ørerne fremover og satte farten op. I store spring galoperede hoppen op ad den stejle sti, indtil de nåede den åbne bjergeng. Hestens flanker bølgede af anstrengelse, da Mira holdt den an, og hun lod hånden hvile beroligende på dens skumdækkede hals. Athal nåede endelig frem, og hun hilste ham med et stort grin. Hun havde vundet igen!