William Heinesens novellesamling fra 1967 er bygget virkningsfuldt og afvekslende op og indrammes af to lange historier. Bogen åbner med miniatureromanen Leonard og Leonora, en bizar kærlighedsfortælling, som udspilles på baggrund af den hektiske periode i slutningen af attenhundredtallet, da spekulanter og fantaster startede store forretningsforetagender, holdt drønende fester og sendte pust af den store verden ind over Færøverne.
I de følgende fortællinger fabulerer Heinesen videre på oplevelser fra sin egen bardom og ungdom og portrætterer godtfolk og galning i det gamleThorshavn.
Bogens sidste, lange historie er en furiøs, fantastisk fortælling i dagbogsform om en forfatter, der lejer sig ind i et hus i Sydfrankrig for at arbejde, men plages af myriader af insekter.