Om at forandre sin tankegang og forvandle verden

En tanke er harmløs, medmindre vi tror på den. Det er ikke vores tanker, men vores tilknyt

Vi gifter os med os selv, ellers er der ikke noget ægteskab. Det er den eneste kærlighedsaffære, der er virkelig. Jeg er gift inde i mig selv, jeg elsker mig selv, og det er det, jeg projicerer over på alle. Jeg elsker det, der er, og jeg ønsker ikke andet

Hver gang ægtemanden under hele dette forløb kom i mental krig med det, der skete og oplevede smerte eller frygt, undersøgte han den tanke, han troede på i det øjeblik, og vendte tilbage til en rolig og munter sindstilstand. Han nåede frem til den erkendelse, at hans egne uundersøgte tanker var det eneste mulige problem, han kunne have. Hans kone gav ham alt, hvad han behøvede for at blive fri.

Jeg er altid det, jeg i øjeblikket bedømmer dig til at være. Der findes ingen undtagelser. Jeg er min egen smerte. Jeg er min egen lykke.

Sårede følelser eller enhver form for ubehag kan ikke forårsages af et andet menneske. Ingen uden for mig kan såre mig. Det er ikke muligt. Det er kun, når jeg tror på en historie, at jeg bliver såret. Og det er mig selv, der sårer mig, ved at tro på det, jeg tænker. Dette er rigtig gode nyheder, fordi jeg ikke behøver at få andre til at holde op med at såre mig. Det er mig selv, der kan holde op med at såre mig. Det står i min magt.

Hvordan reagerer du, når du tror, du har brug for andres kærlighed? Bliver du en slave af deres anerkendelse? Lever du et uautentisk liv, fordi du ikke kan udholde den tanke, at de måske ikke synes om dig? Prøver du at regne ud, hvordan de kunne tænke sig, at du var, hvorpå du forsøger at blive sådan, som en kamæleon?

eneste forhold, der nogensinde vil være meningsfuldt, er dit forhold til dig selv. Når du elsker dig selv, elsker du det menneske, du altid er sammen med. Men medmindre du elsker dig selv, vil du ikke kunne have det godt med andre, fordi de vil udfordre dine overbevisninger, og indtil du undersøger dem, vil du være nødt til at føre krig for at forsvare dem.

At søge andres kærlighed og anerkendelse er det samme som at forudsætte, at vi ikke er hele.

Hvis nogen siger, at jeg er uvenlig, skynder jeg mig til hen min mand og siger: „Skat, den og den siger, at jeg er uvenlig.“ Og han krammer mig og stryger mig over kinden og siger: „Det passer altså ikke. Selvfølgelig er du venlig.“ På den måde behøver jeg ikke at gå ind i mig selv og selv mærke, om kritikken er sand.

Du ser ikke din partner; du ser kun, hvad du mener om ham. Det vil sige, at når du ser ham som mangelfuld på en eller anden måde, kan du være sikker på, at det er dér, du selv er mangelfuld. Manglerne må være dine, for det er dig, der projicerer dem.