Hvordan satte den kønslige ulighed i samfundet sine spor i det private liv for et gift par i slutningen af 1800-tallet?
I «Et ægteskab» fra 1889 møder vi en gift kvinde, som lever i et forhold, hvor hun ikke har mulighed for at udleve sit begær. Det fører til, at hun begiver sig ud i et nyt kærlighedsforhold, hvilket fører en erkendelsesrejse med sig, og hun bliver til slut forsonet i en erkendelse, både af hendes tids samfundsmæssige problemer og af den omsorgsfulde kærligheds natur.
Det er en interessant fortælling, der giver indblik i datidens spørgsmål om kvinders ret til at definere deres eget begær samt spørgsmålet om kønsroller og familieformer.
Massi Bruhn (1846–1895) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Hun var datter af Thora Sevine Grønbech og skovfoged Georg Diderik Ludvig Sigismund B. Ved morens død flyttede hun fra barndomshjemmet i Gribskov til København og blev her en del af kredsen omkring Georg Brandes, hvor hun udfoldede sit virke, som dels var politisk og dels skønlitterært. Hun debuterede i 1888 med «Et lægemiddel», en føljeton om en kvinde som kureres for sin ulykkelige kærlighed gennem socialt arbejde, og hun bidrog desuden til tidsskrifter om kvindesagen, bl.a. bladet “Kvinden og Samfundet”. Hovedværkerne er «Alt for fædrelandet” (1891) og «Et ægteskab” (1889).
