Jeg beder, jeg faster, jeg opfylder alle de religiøse pligter, men jeg tror, at den sande religion består i, hvad man gør, og ikke hvad man tror på. Religionen er ikke et mål i sig selv, men den er et middel til at lære os at følge dydens sti. Gud – Han være priset og ophøjet – har ikke brug for vores bønner og vores faste. Vi beder og faster for vores egen opdragelses skyld. Islam er ikke en formel, rituel størrelse, som salafisterne tror, og den er heller ikke et middel til at tilrane sig magten, som Det Muslimske Broderskab tror. Hvis islam ikke gør os mere menneskelige, er den intet værd, og så er vi heller ikke noget værd.”