videre.
Et par minutter senere tikker en sms fra Veronica med Jills nummer ind.
– Hun glæder sig til at høre fra dig, afslutter hun sms’en.
I morgen aften. Det vil være et godt tidspunkt at se hende, så kan jeg nå at rydde op, hvis jeg vælger at invitere hende hjem til mig.
Jeg kigger på væggen med alle noterne og billederne fra efterforskningen. Det hænger der endnu, selvom sagen for længst er afsluttet, men nu er det på tide, at jeg pakker det hele ned, arkiverer det i en papkasse og gemmer det langt væk.
En time senere ligger det hele på mit skrivebord. Kategoriseret og opdelt i charteks og brune papmapper. Én for hver person, der har været involveret i sagen. James’ mappe er den tykkeste.
Jeg tager hans kalender fra 2006 op og åbner den. Visitkortene ligger stadig i omslaget. Jeg tager dem ud og kigger på dem. De gav ikke mening dengang jeg fandt dem, men det gør de nu