I valgkampåret 1969 rejser en forfatter gennem Forbundsrepublikken og holder op mod hundrede valgtaler for SPD. Tilbage i Berlin sidder hans kone og fire børn og undrer sig over, at han knap nok er hjemme i weekenderne.
I farten bliver børnenes spørgsmål snuppet af. I dagbogen indhentes det forsømte.
En far, der for længst er berømt som forfatter, forsøger at forklare, hvorfor han udnytter denne berømmelse som politisk fortaler. Det er – som enhver tysk historie – en historie med fortid.
Mens faderen fortæller sine børn om forfølgelsen og fordrivelsen af Danziger-jøderne og opfinder adjunkten, snegleeksperten Hermann Ott, som af sine elever kaldes Zweifel (= tvivl), bliver valgkampens dagligdag mangesidig.
Fortællinger og billeder veksler og væves ind i hinanden. Tiden indhentes og ophobes. Stilstand og fremskridt, stædig melankoli og utopiske udflugter bliver ikke beskrevet, snarere fortalt: hvorledes jøderne køber deres synagoge, hvorledes Zweifel overlever krigen i kælderen, hvem der i dag går med Bebels lommeur, hvorfor Laura ønsker sig en hest, hvad Augst søger og ikke finder, hvor langvarig valgkampen er og hvor knap sejren – og hvad sneglen i det hele taget betyder.