er fristende at undersøge sagen nærmere, er det ikke hans opgave at grave i den. Desuden ville han møde lukkede døre overalt. Han har heller ikke kontaktet de politiske miljøer. Og hvad kunne han egentlig også have gjort? De ved jo ikke engang, hvem denne unge politiker er.
Lad det ligge, siger Henning til sig selv. Det er ikke din sag.
29
Det virker ikke specielt tillokkende at gå ud i efterårsvejret, og Bjarne Brogeland har heller ikke nogen anelse om, hvornår han kan slippe af sted. Derfor sender han en sms til Anita og undskylder, at de endnu en gang må spise aftensmad uden ham. Han får ikke noget svar.
Det er ved at være tid til endnu et møde i efterforskningsgruppen, da Bjarne bliver ringet op af den patrulje, som i de sidste par timer har opholdt sig uden for den ejendom, hvor Daniel Nielsen bor.
– Ja? svarer Bjarne.
– Du ville gerne have besked, hvis objektet rørte på sig, siger stemmen i den anden ende.
– Ja, svarer Bjarne igen.
– Han kom ud for lidt siden, blev samlet op af en rød BMW, som havde et stort hul i lydpotten.
– Okay?
– De kørte op til Holmenkollen via Majorstua og Smestadkrysset, men vi tabte ham efter et allerhelvedes langt rødt lys. Lydpotten, som ellers var meget støjende, kan heller ikke høres mere.
– Holmenkollen?
– Ja.
Hvad skulle han der?
– Vi har tjekket nummerpladen. Bilen tilhører en Pernille Thorbjørnsen. Er det en, du kender?
Bjarne tænker.
– Ja, svarer han stille.
– Men det var ikke hende, der kørte bilen. Chaufføren var en mand med lyst hår, lidt mere end skulderlangt.
Mand med halvlangt lyst hår, tænker Bjarne og prøver at se de mennesker for sig, som han har talt med det sidste døgn