pausen fik jeg en skideballe af min teamchef Horst Schübel, der brokkede sig over, at jeg sagtens kunne have scoret en tredjeplads. Men jeg sagde bare: ‘Rolig, Horst – vent til næste løb, bitte!’ Og der kunne jeg så udnytte min bil fuldt ud. Mange af de andre havde større eller mindre problemer med deres biler efter det første løb, men min fungerede perfekt, og jeg kunne overhale konkurrenterne én efter én, indtil jeg kørte i mål som vinder. Det var stort at vinde på Norisring efter så mange år i tysk motorsport,« fortsætter Nissen.