«Og min mindste broder, der altid havde lignet et blegt englebarn med korte, hvide lokker som en glorie om hovedet, blev en aften af far båret op i det lille værelse på loftet, der var beklædt med hvide lagner. Jeg så, da far holdt ham i sine arme, da han var stiv som en træfigur. Og jeg så, at tårerne uophørligt og stille piblede ned over fars kinder og ned på den lille hvide krop i hans favn.»
Forfatter og maler Elisabeth Bergstrand-Poulsen udgav sine erindringer med navnet «Høg, laan mig dine Vinger» i skæret af 2. verdenskrig. Velvidende at hendes egne minder blegnede i forhold til den katastrofe, verden bevidnede, nedfældede hun sine personlige glæder og sorger for at bevare sine egne skatte, mens verden brændte omkring hende.
Elisabeth Bergstrand Poulsen (1887–1955) var en svensk forfatter og maler, der flyttede til Danmark i 1917, efter hun giftede sig med den danske billedhugger Axel Poulsen. Det smålandske bondelivs traditioner går igen i Elisabeth Bergstrand-Poulsens romaner, der ofte er skrevet i legendeform.