Romanen ”Carla. Stoppekonens datter” udspiller sig til forskel fra flere af forfatterens tidligere romaner ikke i Tyrkiet, men i et københavnsk og senere parisisk miljø, og handler om en ung, fattig pige med et stort sangtalent. Bogen udkom første gang posthumt i 1922.
Emma Bærentzen (1882–1921), dansk forfatter, havde allerede som helt ung mange kunstneriske interesser og drømte om en tilværelse som udøvende kunstner. I sit første ægteskab, med en norsk købmand, flyttede hun til Istanbul, og det blev grundlaget for en livslang kærlighed til Tyrkiet og landets befolkning og kultur, hvilket afspejler sig i flere af hendes bøger. Ægteskabet endte i skilsmisse, og Emma Bærentzen flyttede tilbage til Danmark, hvor hun blev gift anden gang. Også dette ægteskab blev opløst, men Bærentzen havde arvet en formue fra sin morfar, der var fabrikant, og hun testamenterede sine mange penge til et legat til kunstnerisk uddannelse. Legatet, der fik hendes navn, ophørte først i 1999.