Tre personer med stadig skiftende identiteter. En sammensat og opløst tilværelse i en lang sprogstrøm uden punktum og komma, uden ophold og stop, uden tid og sted.
Forfatteren Hans-Jørgen Nielsen kaldte selv sin roman “Den mand der kalder sig Alvard” for et fiktionsstykke, for kaotiske tekstudsnit og «et kværnende sprog-psykodrama” med elementer fra science fiction, krigsberetninger, filosofi, politik, kærlighedshistorier, tegneserier, mareridt, pornografi og parodier.
Hans-Jørgen Nielsen (1941–1991) hørte som forfatter, kritiker og vidtfavnende kulturdebattør til de mest fremtrædende her i landet. Helt fra sin debut med gendigtninger af japanske haiku-digte i 1963, placerede han sig som repræsentant for en modernisme, som prioriterede selve det sproglige materiale over det fortællende og billeddannende. Mest kendt blev Nielsen dog for sin ‘attituderelativisme‘: Mennesket er ifølge Nielsen uden entydig identitet, men råder over mange sidestillede identiteter og roller, det gennemspiller i sit liv. Dette kommer tydeligt til udtryk i hans forfatterpersonaer og det brede forfatterskab, der råder over digte, essays og romaner.