Min skjorte klæbede til ryggen, og mit lem forsøgte at krybe helt op i maven, og først da British Airways trygge Airbus forlod Iraks luftrum, forsvandt den smerte, der snoede mine tarme sammen som de fiskenet, der lå på jorden i Vestjylland, når kutterne var kommet ind, før kvinderne begyndte at rede dem ud, efter at mændene havde smidt dem nonchalant på jorden, som mænd smider alt fra sure sokker til bomber uden at tænke over, at andre skal rydde op efter dem.