Med titlen I nat bar jeg Caligula slår René Jean Jensen tonen an i sit på én gang kontrollerede og stærkt elastiske litterære univers. Hos ham er jeget hele tiden i gang med at finde og miste fodfæste i en verden, der er porøs og ustabil på nye og uforudsigelige måder. Bogens digte undersøger, hvordan det er at leve i denne kaotiske verden, hvor ”intet bør uforventes” — hvordan påvirkes den enkelte og fællesskaberne, hvordan påvirkes forholdet mellem tanke og sprog, vilje og handling? Er det f.eks. stadig muligt at se forskel på håb og håbløshed, frihed og dumhed i den verden: ”fuld af håb, status quos smøremiddel/ og frihed, et felt af uerkendte dumheder, selvmodsigelser/jo større, jo bedre”. I nat bar jeg Caligula kaster et desperat kritisk — og desperat morsomt — blik på sin samtid og sig selv.
