Kasper spørger ikke mig, hvad jeg synes om det, da hans mor fortæller, at faren kommer senere, men han må alligevel have sagt noget til sin mor, for da jeg hjælper hende med at varme kirsebærsovsen, siger hun sådan henkastet, at Jørgen, som Kaspers far hedder, godt kan have en lidt voldsom humor, men hvis man vænner sig til det, så er han det sødeste menneske i verden. Det siger hun, og jeg ville ønske, at jeg havde sagt noget i stil med, at han åbenbart er det sødeste menneske i verden, som hun bare ikke havde lyst til at være gift med, men jeg er ret sikker på, at jeg ikke siger det, jeg ved faktisk ikke, hvad jeg siger, for jeg husker ikke mere af den juleaften, selvom det kun er lidt over en måned siden. Jeg har ligget nat efter nat og forsøgt at hente den op i erindringen igen, men det var i hvert fald dér, jeg holdt op med at tage nye opgaver ind.