Det kan også være, at du bliver opfattet som en, der hele tiden fokuserer på det, som ikke bliver gjort, og ikke har blik for, at der også er opgaver og områder, som den unge klarer godt. Som en 15-årig dreng siger:
Når de voksne kommer ind ad døren om eftermiddagen, starter de altid med at snakke om det, man ikke har gjort. Tænk, hvis de startede med at sige goddag, sætte sig og falde lidt ned, inden de gik i gang med remsen.
Hvis vi gerne vil i snak med vores unge, bliver vi nødt til at være opmærksomme på, at vi gerne vil netop det. Og det kræver noget helt andet end bare at fortælle dem, hvad de skal gøre. At tale med er ikke det samme som at tale til. Omvendt har vi jo til tider et vigtigt anliggende, som er årsagen til, at vi ønsker at tale sammen. Så hvordan kan vi tilgodese både vore egne og den unges ønsker?
Vi kan starte med at se lidt på os selv. Hvor ofte er vores kontakt til den unge en henvendelse om noget, som skal gøres – som er gjort forkert eller som allerede burde have været gjort? Prøv engang på en dag at registrere dette, uden at sige noget, bare tæl. Formodentlig vil du komme op på i hvert fald et tocifret tal.
Tænk over, hvordan du selv ville reagere, hvis din partner gjorde det samme over for dig? Hvordan det kan blive lidt anderledes? Måske kan du starte med, når du kommer hjem, at sige goddag og spørge til, hvordan den unges dag har været, inden du går i gang med dine ønsker og forventninger.