en indtil nu har erindringsbilledet af Kim Schumacher været endimensionelt, han har været skrevet ud af den seriøse, kanoniserede musikhistorie om 1980’ernes Danmark. I lang tid har han enten stået som ham fra ‘Labyrint’, ordgøgleren fra P3 eller den første danske kendis, der døde af AIDS.
Men når man genlytter Kim Schumachers radioprogrammer i dag, fremstår han som et kulturelt jordskælv, der satte både sproget, musikken og lytterne i hidtil uhørte svingninger. I en helt anden ånd end 1980’ernes BZ-bevægelse, punk eller digte om neon, asfalt og skrigere. Med en tilsvarende, omend parallel betydning i eftertiden.