Det er fandeme ikke rigtigt, siger Marthe.
Hun har rejst sig og står med armene lige ned, Kristoffer tjekker benzinen. Der er ingenting tilbage i tanken, jeg kørte den næsten tom, da jeg var ude i morges.
– Har I ikke en reservetank med? siger mor.
– Jeg har brugt den op, siger Marthe. – Men jeg er sikker på, at tanken var fuld, jeg tjekkede i går.
– Er det Marthes skyld, at båden stoppede? siger Olea.
– Olea, siger mor. – Det er ikke nogens skyld.
Jeg kunne have sagt noget om, at jeg ikke havde fyldt den op, men